Hafvde Kierlighed lenkelagt
Dend utemmede Mackt?

Han glemmer det han legger dod
Ingen Minder stiiger fra Graven brat
Ingen Anger gliider giennem Sielens Nat

Med Ydmyghedens Taarer smigrede hun
Dend Guddom som hun hadete medens hun frycktede

Hendes Vesen, lig et Lam
Gik ham ey forbi
For hun hafde rort ved ham
fved sin Magi

Uagtet disse Siele tvende
Een hafvde at ende

Nye Smerte klinger frem aff gammel Klage
Tragoedie aff uaffbrudne Dage

Ukuelig, dend Torst
Hinsidigt, det Begier

Nu drev han yrmapgal
I sorthiertet Kval

Vintrens kulde
Snart tilfulde
- oc hans Lengsel
Mod een Vinternat
Ulven vandrer ee